Om øltyper

Kilde: http://www.hedebryg.dk samt Bjarke Bundgaard m.fl

HVEDEØL

Nogle af de mest forfriskende øl, man kan få, er lavet på hvede, som i mærkbare mængder er tilføjet den byg, der normalt anvendes. Der er en skarphed over klassiske hvedeøl, som f.eks. Brugs Witbier fra Belgien eller Paulaner fra Tyskland, der gør dem til glimrende tørstslukkere. Hvede har været anvendt til ølbrygning siden oldtiden. I forskellige perioder i historiens løb, hørte bryggerierne tilsyneladende op med at bruge hvede, men den er altid dukket op igen.

STOUT

En stout svarer til sit navn. Den smager utvetydigt ristet, og der er masser af humlet bitterhed. De bedste er overgærede med den frugtrige syrlighed og kompleksitet, det indebærer. Guinness er en af verdens mest populære øl, og betegnes som en tør stout. Beamish og Black Wych er fremragende alternativer, men med knap så meget smag og tørhed. De store tørre stoutøl brygges i Irland og kan straks kendes på den sorte, cremede krop. De er utrolige stemningsskabere.

LAGER

Lagerøl betød oprindeligt øl, der kunne holde sig og opbevares. En lagerøl er gæret med en gær, der virker ved lave temperaturer - og lægges til hvile, så den modnes koldt eller "lagres" ved temperaturer omkring 0 grader i bryggeriets beholdere. Når den først er filtreret, tappet på flaske eller fustager, skal denne øltype ikke modnes yderligere. En lagerøl, der gæres ved de klassiske lave temperaturer (5-9 grader) og modnes koldt i måneder snarere end uger, er drikkelig på en skummende, blød, liflig måde, og den overgår langt hastværksprodukterne. Eksempler herpå kunne være San Miguel, Fosters, Kronenbourg, Kirin og mange flere.

PILSNER

Størstedelen af verdens øl er gyldne pilsnere, f.eks. Primator Light og Dark fra Tjekkiet. En ægte lagerøl af pilsnertypen har en god maltkarakter, men lægger vægten på humlen med sin blomsterrige aroma og tørre eftersmag. Betegnelsen pilsner bør dække ikke blot en lagerøl der er gylden, men også en, der ligner den originale böhmiske med hensyn til vægtfylde, maltkarakterens blødhed og, især, humlens afstemmende tørhed og bouquet.

ALE

Ale er en særdeles velsmagende øltype, der oftest er lun og beroligende, men som også kan være mere pågående. Alens forskellige undertyper får deres frugtrige aroma og smag fra en varm gæring (15-25 grader eller mere) med gær, der stiger til tops i bryggeriets kar. Denne type "overgær", undertiden kaldet alegær, frembringer en aroma og smag, der minder om appelsiner, pærer eller jordbær, og det vel og mærke uden tilsætning af frugt af nogen slags. De mest traditionelle typer er britiske: Mild og Bitter, Brown og Pale, India Pale Ale, Old Ale, Barley Wine og de mere maltsmagende skotske fortolkninger.

For et par årtier siden betød ordet ale noget helt andet i England, nemlig mild ale i modsætning til bitter ale. Ved slutningen af middelalderen betød ale et bryg uden humle, for englænderne bryggede dengang med krydderurter og måske honning, men ikke humle. Anvendelsen af humle i brygningen blev indført i England af flamske indvandrere, der brugte ordet "bier" om deres udgave af drikken. Prøv f.eks. Hobgoblin eller 1698 Celebration Ale fra England.

MILD ALE

Den britiske ale med den blideste humlesmag er en særskilt øltype, der kan være svær at opdrive, men som fortjener en genopblomstring. En mild ale har også gerne et lavt alkoholindhold. Dette traditionelle høstbryg er den ideelle frokostøl.

BITTER ALE

Bitter ale er den mest solgte øltype i Storbritannien, og den nydes bedst frisk fra fad, på en pub i selskab med gode venner. Det absolut vigtigste er en god humlesmag, men ud over det er der tale om en meget vidtfavnende type øl. Må vi foreslå Bishop's Finger.

PALE ALE

Den bleghed der ligger i ordet "pale", har ikke meget at gøre med den oprindelige betydning, hvor betegnelsen betød lys og klar i modsætning til mørkebrun eller sort. En ægte pale ale som Mc'Ewans India Pale Ale er ikke gylden - den er mindst bronzefarvet, hvis ikke ravrød. For at opnå denne kulør bruger britiske bryggere, hvad de kalder pale ale-malt, og den giver også noget til smagen, der bliver svagt nøddeagtig.

ENGELSK BROWN ALE

Mens den mørke, sødlige, sydengelske type brown ale er døet hen, har den lyse, tørrere, stærkere, nordengelske type vist sin popularitet. Newcastle Brown Ale - den klassiske ale - viser det tydeligere end nogen anden ale. Denne aletype er maltbetonet, men med en fast, nøddeagtig tørhed og en blid frugtrighed.

SKOTSK ALE

Måske fordi landet kan være koldt og stormfuldt, har Skotland traditionelt brygget ale, der er fyldig og maltet på en lun måde. Nogle af de mest kendte eksempler er tillige brunlige eller mørkebrune. For at fremhæve maltsmagen og kroppen gærer skotterne deres øl mindre gennemgribende end normalt. Den typiske skotske ale har en del maltsmag og en antydning af ristet byg, der minder om tørv. Mc'Ewans Scotch Ale er et godt bud på en stærk og kraftig skotsk ale.

IRSK ALE

Irlands blide regn, kølige briser og frugtbare jord har givet byg gode vækstbetingelser i 5.000 år. Denne type ale er rød-gylden med en sødlig, undertiden smøragtig gane. Adskillige gøres mere cremede ved at bruge kvælstof som drivmiddel. Caffrey's er en af de mest kendte i denne kategori.

Vi brygger i Himmelev ved Roskilde.

Kontakt Himmelev Bryggerlaug via info@himmelev-bryggerlaug.dk